Job

Faglig dygtig og glad programmør søges.

Vi søger en rigtig dygtig og erfaren programmør til at hjælpe os med at udvikle avancerede styresystemer til forskellige industrier. Vi arbejder primært med systemer fra Rockwell Automation og Siemens.

Da vi sætter tætte kunderelationer og høj kundetilfredshed øverst på vores prioriteringsliste, er det vigtigt at du som person har lyst til, at tale med kunderne og har evnen til at forstå de forskellige problemstillinger de står overfor.

Vi sætter de personlige egenskaber meget højt, men naturligvis også de faglige. Så derfor er det særdeles vigtigt at du har erfaring med programmering af PLC, Servo, HMI eller SCADA løsninger baseret på Rockwell Automation eller Siemens platformen.

Vi tilbyder dig et udfordrende job i en meget uformel organisation, hvor medarbejdernes trivsel er i fokus. Du bliver en del af et velfungerende team, hvor vi er gode til vidensdeling og har det sjovt sammen. Attraktiv løn bl.a. med pension og tillæg for rejsedage.

Tiltrædelse snarest, men vi venter også gerne på den rigtige.

Hvis du vil høre nærmere om stillingen inden du søger, er du meget velkommen til at ringe til direktør Per Danielsen på 2777 4949, ellers skal du endelig sende din ansøgning til pda@pd-automation.dk

Navigation
Cookie- og privatlivspolitik